LOKALT

SE TV

LIVE TV

WEBDOKS

TIP OS

Valg

Ny brand i kolonihave

Et kolonihavehus nedbrændte natten til fredag i haveforeningen Biskorup i Seden ved Odense.

24. okt 2014, kl. 08:36 af · ·

Branden blev anmeldt klokken 01.30 natten til fredag, men huset stod ikke til at redde.

Fyns Politi har stærk mistanke om, at branden er påsat.

Der var ingen el-installation eller varmekilde i huset og ejeren har ingen forsikring.

Det er nu op til politiets teknikere at fastslå brandårsagen.

Det er kun en uge siden, at et andet kolonihavehus i haveforeningen Martins Minde, der ligger lige ved siden af Biskorup, nedbrændte og haveforeningen har tidligere været plaget af påsatte brande.

Dette er en forenklet version af artiklen: Se den originale version