LOKALT

SE TV

LIVE TV

WEBDOKS

TIP OS

Valg

Eddie er glad: Fremgang for Midtfyns Bryghus

Overskud på 351.000 kroner sidste år. Nye ordrer hos store detailkæder og udlån af produktionskapacitet luner.

15. maj 2019, kl. 20:16 af · ·

Ejeren af Midtfyns Bryghus, Eddie Szweda, er godt tilfreds med bryggeridriften.

Bryggeriet tjente sidste år 352.000 kroner før skat - en forbedring på 260.000 kroner, og det kalder ejeren for "yderst tilfredsstillende" i det regnskab, der netop er offentliggjort for 2018.

Forbedringen af indtjeningen skyldes ifølge Eddie Szweda, at man har fået bryggere, der ikke selv ejer et anlæg - de såkaldte fantombryggere - til at anvende bryggeriets udstyr. Det giver en bedre kapacitetsudnyttelse.

Samtidig har Midtfyns Bryghus fået aftaler i hus med store detailkæder.

I år var indtjeningen i første kvartal foran budget og sidste år - en periode som historisk set har været vanskelig - hedder det i ledelsesberetningen.

Han bemærker dog samtidig, at ledelsen sidste år måtte kæmpe med likviditeten, og at det trods flere store anstrengelser i løbet af året ikke er lykkedes at refinansiere selskabets produktionsapparat.

Bryggeriets egenkapital er på 2,5 millioner kroner.

 

Dette er en forenklet version af artiklen: Se den originale version