LOKALT

SE TV

LIVE TV

WEBDOKS

TIP OS

Valg

Facebook: Datacenter betyder nye job

Et kommende Facebook-datacenter i Tietgenbyen ved Odense kan betyde en lang række nye job til Fyn.

19. jan 2017, kl. 08:28 af · ·

På tilsvarende centre i Sverige er der omkring 150 ansatte, fortæller Julie Kowal Kristiansen, der er projekt- og netværkskoordinator ved IT Fyn.

- Det giver nogle arbejdspladser inden for teknikere, ingeniører og it-specialister. Altså nogle højtuddannede folk, som arbejder på deres datacenter, siger Julie Kowal Kristiansen.

Udover de nye arbejdspladser på datacentret, så håber IT Fyn at der opstår nye arbejdspladser i kølvandet på centret.

- Vi håber på, at Facebook kan være med til at række andre investeringer og andre store virksomheder til. Vi har en unik infrastruktur her på Fyn, og der er jo også derfor at Facebook har valgt det her sted, siger Julie Kowal Kristiansen.

Michael Lundorff-Hansen, der er bestyrelsesmedlem i IF Fyn og uddannelseschef ved Erhvervsakademi Lillebælt, glæder over, at det nu et indkaldt til pressemøde om sagen.

- Det er vildt spændende. Om vi så skal stå der og sige, at det var ikke lige det, vi troede. Men vi tror på, at det er et datacenter til Facebook, siger Michael Lundorff-Hansen.

Han forudser, at der i opbygningen vil være rigtig mange job i projektet.

- I starten vil de også være mange job i at opbygge datacentret. Måske omkring 1100 job. Og derefter vil de få en bølgevirkning, og trække endnu flere til, siger Michael Lundorff-Hansen.

 

 

Dette er en forenklet version af artiklen: Se den originale version