LOKALT

SE TV

LIVE TV

WEBDOKS

TIP OS

Valg

Domino's Pizza lukker i Odense og resten af Danmark

Hvis odenseanerne fremover bliver pizzasultne, så er det ikke længere muligt at bestille hos Domino's Pizza. Lørdag er virksomheden gået konkurs i Danmark.

02. mar 2019, kl. 14:24 af · ·

Sultne pizzakunder bliver skuffede lørdag, hvis de forsøger at stille sulten fra kæden Domino's Pizza.

Når man ringer til selskabets restauranter, bliver man mødt af en indtalt telefonsvarer, der oplyser, at selskabet er gået konkurs i Danmark.

Beskeden er den samme i flere af restauranterne. Pizzakædens hjemmeside i Danmark er ligeledes nede.

Flere historier om dårlig hygiejne

Domino's Pizza stammer fra USA, og det er kun den danske del af kæden, der er lukket.

I efteråret sidste år blev der i blandt andet B.T. trykt en række historier om dårlig hygiejne i flere af restauranterne i Domino's-kæden.

Herefter forsøgte flere af dem at skifte cvr-nummer, hvilket formelt set er et ejerskifte. Det giver samtidig de formelt nye ejere en mulighed for at vælge frit, om de vil vise de gamle smileyrapporter til kunderne.

Dette er en forenklet version af artiklen: Se den originale version