LOKALT

SE TV

LIVE TV

WEBDOKS

TIP OS

Valg

Verdens største mobile havnekran er rejst på havnen ved Lindø

Ny kran på Lindø kan håndtere møllevinger med længder på 100 meter.

27. dec 2019, kl. 19:26 af · ·

Godt 100 meter høj er den havnekran, der fredag blev løftet fra et fragtskib og ind på Lindøs nye havneterminal.

Kranen skal løfte de enorme vindmøller som i fremtiden vil blive losset her fra den nye havneterminal ved Lindø.

- Vi forventer selvfølgelig, at vi ikke bare kan fastholde den industri vi herude nu, men at vi måske kan tiltrække yderligere og se en vækst, siger direktør Carsten Aa, Lindø port of Odense.

Han tilføjer, at Lindø kan registrere et boom i den grønne omstilling.

- Der skal opstilles flere vindmøller end nogensinde. Og de bliver så store, at de skal produceres i havnene og sejles ud på havet for at blive stillet op.

- Det skal vi kunne håndtere. Både med den nye havneudvidelse, og i særdeleshed med den kran vi nu har investeret i.

De nyeste vindmøller er lige så høje som Eiffeltårnet (324 meter, red.) og har vinger med længder på 100 meter. Og det kræver altså kraner i samme størrelse.

Dette er en forenklet version af artiklen: Se den originale version