LOKALT

SE TV

LIVE TV

WEBDOKS

TIP OS

Valg

OB's kamp om bronzen er lagt fast

OB åbner bronzekampen ude mod Brøndby IF, og kan slutte foråret mod mandskabet fra den københavnske vestegn i pokalfinalen.

19. mar 2019, kl. 18:26 af · ·

OB's superligamandskabs kamp om en bronzemedalje er nu fastlagt. Samtidig er der sat datoer på holdets kampe i landspokalturneringen.

Allerede i slutspillets første runde kan kampen om bronze intensiveres. Her spiller OB nemlig ude mod Brøndby, som med en sejr kan minimere afstanden mellem de to hold til et enkelt point.

Kampen spilles fredag 29. marts og er en aftenkamp. Kampen fløjtes i gang klokken 19.00.

Hvis de to hold kommer gennem mesterskabsslutspillet side om side har OB hjemmebanefordelen, når Brøndby søndag 26. maj klokken 17.00 besøger Odense Stadion. Kampen er samtidig forårets sidste og kan blive afgørende for, hvem der skal have bronzemedaljerne.

I det hele taget skal OB forberede sig på en række aftenkampe. Otte kampe er nemlig planlagt til at blive sparket i gang først på aftenen.

OB's program ser således ud:

Mere Brøndby lurer

Pokalsemifinalen er også fastlagt, og der møder OB FC Midtjylland på udebane onsdag den 3. april klokken 19.30.

Når OB videre til pokalfinalen vil holdet møde vinderen af kampen mellem Brøndby og AaB.

Pokalfinalen bliver traditionen tro spillet Store Bededag i Parken. I år er det fredag den 17. maj.

Dette er en forenklet version af artiklen: Se den originale version