LOKALT

SE TV

LIVE TV

WEBDOKS

TIP OS

Valg

Mand sigtet for drabsforsøg på politibetjent

En 53-årig mand er sigtet for at forsøge at dræbe en politibetjent med skud på Tåsinge. Manden fremstilles i grundlovsforhør uden at være tilstede.

31. jul 2019, kl. 10:36 af · ·

En 53-årig lokal mand fra Tåsinge sigtes for at forsøge at dræbe en politibetjent med skud.

Manden fremstilles i dag klokken 14.00 i grundlovsforhør ved Retten i Svendborg. Den 53-årige lokale blev så hårdt såret ved politiaktionen tirsdag eftermiddag, at han ikke selv er tilstede ved grundlovsforhøret.

Dramaet udspillede sig tirsdag sidst på eftermiddagen, hvor Fyns Politi talstærkt rykkede ud til en ejendom på Bjerrebyvej på Tåsinge. Her havde en gerningsmand forskanset sig, og politiet mistænkte at gerningsmanden var bevæbnet.

Politiet oplyser, at de uden held forsøgte at komme i dialog med manden ved hjælp af en forhandler. 

Herefter gassede politiet den 53-årige mand ud af huset. Det endte med at der blev afgivet skud. Gerningsmanden blev hårdt såret og kørt til Odense Universitetshospital. Også en politibetjent blev ramt i overarmen og skulderen af skud. 

Politibetjenten er onsdag formiddag blevet opereret for sine skader i armen og er fortsat indlagt.

Ifølge TV 2/Fyns oplysninger er den 53-årige mand overført fra Fælles Akutmodtagelsen til intensivafdelingen på OUH.

Dette er en forenklet version af artiklen: Se den originale version