LOKALT

SE TV

LIVE TV

WEBDOKS

TIP OS

Valg

Sommerferie på Fyn: Her er fynboernes forslag

Det bliver i den grad sommeren, vi aldrig glemmer. Som det ser ud nu, skal vi holde ferie i Danmark, og derfor samler vi de allerbedste feriesteder på Fyn.

24. maj 2020, kl. 19:12 af · ·

Om en måned går de første fynboer på sommerferie. Kufferten skal pakkes med badetøj, bøger, klipklapper og ekstra meget rødvin.

Men i år ligner det, at vi er nødt til at blive i Danmark på grund af corona-krisen, som lige nu har lukket ned for ind- og udrejse til landet. 

Tidligere på ugen fortalte vi, at Destination Fyn og deres samarbejdspartnere nu stiller skarpt på de danske turister, fordi de på grund af corona ikke ved, om der kan komme turister fra udlandet til Fyn denne sommer. 

- Der er mange af vores medlemmer, der har brugt de sidste par måneder på at gøre sig klar til den her omstilling. Og de har gjort sig så attraktive som muligt for danskerne, fortalte Mads Asbild, der er chef for Marketing og Udvikling hos Destination Fyn.

De arbejder med at styrke og formidle turisme og oplevelser på Fyn. Og de står blandt andet bag den nyligt lancerede kampagne "Fyn skal det være", som skal være med til at skubbe danske turister i retning af Fyn.

Brugerns ferieforslag

Og netop Fyn er et oplagt sted at holde ferie. Der gemmer sig mange perler på øen, og derfor har vi på vores Instagram bedt jer komme med de bedste forslag til steder på Fyn, man kan besøge i sin sommerferie. 

- Nyborg er en totalt undervuderet by, som folk sjældent kommer til på grund af motorvejen. Men her er charme, flot natur med parker, vold, havn, slotte, skove og strand, lyder det blandt andet fra Louise fra Nyborg.

Er man i stedet interesseret i at holde ferie på vandet i en båd, skal man ifølge Nina fra Svendborg sejle ud med Helge mellem de Sydfynske øer. Der er nemlig den skønneste sommerstemning. 

Udover vand og natur er kulturen også oplagt at dyrke henover sommeren, og her er der mange muligheder på Fyn. 

- Hindsgavl Slot ved Middelfart og den fine gåtur på halvøen langs vandet og skoven er et besøg værd, lyder det fra Christine fra Særslev. 

Men hvad synes du? Hvilke steder på Fyn skal danskerne besøge. Kom med dit forslag her. 

 

Dette er en forenklet version af artiklen: Se den originale version