LOKALT

SE TV

LIVE TV

WEBDOKS

TIP OS

Valg

Ny farlig beboer i Vissenbjerg

Terrariet i Vissenbjerg fik onsdag en ny tre meter lang tigerpyton-slange, som en ung mand i Vojens holdt ulovligt i sin lejlighed.

02. feb 2017, kl. 10:40 af · ·

Personale fra Terrariet - Reptile Zoo i Vissenbjerg - tog onsdag til Vojens for at hente en tre meter lang tigerpython, som en ung mand holdt i sin lejlighed,

På forhånd havde politiet sendt et billede af slangen, og terrariepersonalet slog fast, at der var tale om en tigerpython som er ulovlig, fordi den kan være farlig for mennesker.

Tigerpython lever normalt i Asien. Den kan blive op til seks meter lang og har dræbt flere mennesker. Derfor er den på en liste med tre andre store kvælerslange-arter, der er ulovlige at holde som privatperson i Danmark.

 

 

Slangen opholder sig nu på Terrariet, men den får ikke lov til at blive. 

- Vi har i forvejen de to største arter af slanger i udstillingen; men vi har desværre ikke plads til også at udstille denne her, siger dyrepasser på Terrariet - Reptile Zoo, Brian Bentzen.

Han har kontaktet andre zoologiske haver i håb om, at de vil tage slangen. Kun zoologiske haver kan aftage den, fordi den er forbudt at holde for privatpersoner.  I løbet af torsdag er det lykkedes at finde en aftager.

Var det ikke sket, var slangen blevet aflivet.

 

 

 

Kilde: Randers Regnskov

Dette er en forenklet version af artiklen: Se den originale version