Tidligere OB-profil træner med i Ådalen
Den tidligere OB-spiller Kasper Larsen står i øjeblikket uden klub og har derfor fået lov at træne med OB's superligatrup.
Et velkendt ansigt dukkede pludselig op ved lørdagens OB-træning i Ådalen. Den tidligere stopperprofil Kasper Larsen er uden klub, efter hans kontrakt med hollandske Groningen havde udløb den 30. juni.
Derfor har OB tilbudt at den Kasper Larsen, der fra 2012-15 spillede 73 kampe for OB, at den 25-årige midtstopper kan holde sig i gang, indtil fremtiden er på plads.
Det skriver ob.dk.
OB understreger, at der ikke er tale om en prøvetræning med henblik på en aftale i OB, men at Kasper Larsens midlertidige tilbagevenden til den stribede træningstrøje kun er en vennetjeneste for en tidligere spiller.
Testede mod Roskilde
OB spillede fredag den fjerde træningskamp, inden det i næste weekend igen går løs i Superligaen. Fredagens modstander var 1. divisionsholdet fra Roskilde, og efter en målrig test kunne OB notere sig for den fjerde sejr i lige så mange forsøg.
OB vandt kampen med 4-2 efter en pauseføring på 2-1. For OB scorede højrebacken Ryan Johnsom Laursen to gange, mens også rasmus Festersen og Jeppe Tverskov kom på tavlen.
De to Roskildescoringer var i øvrigt første gang, at OB-keeper Sten Grytebust blev passeret i de første fire kampe under den nye cheftræner, Jakob Michelsen.
Kampen var opstartens næstsidste træningskamp, inden OB mandag hjemme tager imod Hvidovre i den sidste test.
Derefter gælder det igen Superligaen, når OB den 15. juli møder oprykkerne fra Vendsyssel på udebane
Dette er en forenklet version af artiklen: Se den originale version