LOKALT

SE TV

LIVE TV

WEBDOKS

TIP OS

Valg

Se billederne: Tinderbox åbner for femte gang i Tusindårsskoven

Dørene er åbnet, og Odense er for femte år i træk klar til en musikfestival med internationale topnavne. Op mod 45.000 gæster forventes hver dag i Tusindårsskoven.

27. jun 2019, kl. 12:58 af · ·

Torsdag middag åbnede portene til musikfestivalen Tinderbox i Tusindårsskoven, og de første af op mod 45.000 gæster kom ind gennem indgangen.

Der er endnu ikke udsolgt, og det vides ikke præcist, hvor mange billetter der er solgt.

Uanset hvad er der lagt op til tre dages musikfestival, hvor vejrudsigten lover sommer og sol - og ikke mindst tørvejr.

Torsdagens musikprogram byder på blandt andre Lana Del Rey, Billie Eilish, Greta Van Fleet, The Chainsmokers og Wolfmother.

Musikken begynder torsdag klokken 13. I løbet af de næste dage får Odense besøg af hovednavne som Neil Young, Swedish House Mafia og Miley Cyrus.

TV 2/Fyn sender direkte alle dage fra Tinderbox fra klokken 17.15 på tv2fyn.dk. 

Dette er en forenklet version af artiklen: Se den originale version