LOKALT

SE TV

LIVE TV

WEBDOKS

TIP OS

Valg

Flere anholdte efter skyderi i Vollsmose: Fyns Politi efterlyser vidner

Sent onsdag aften har der været skyderi i Odense-bydelen Vollsmose. Efterfølgende er flere personer blevet anholdt.

18. jun 2020, kl. 07:06 af · ·

Opdatering:

18. jun 2020, kl. 08:37 Artiklen er opdateret med nye kommentarer fra Fyns Politi.

Onsdag aften kort før midnat blev der affyret skud i Vollsmose i det sydøstlige Odense. 

Kort før midnat onsdag aften skrev Fyns Politi på det sociale medie Twitter, at ingen personer var kommet til skade i forbindelse med skyderiet. 

- Vi patruljerer i øjeblikket med flere vogne i Vollsmose efter flere anmeldelser om mulige skud afgivet. Vi har ikke fået nogen anmeldelser om personer, der er kommet til skade. Vi er tilstede hele natten for at genskabe trygheden. Vi har ikke yderligere foreløbig, skriver politiet. 

Flere personer er anholdt 

Videomateriale fra LocalEyes viser, at flere personer blev anholdt umiddelbart efter skyderiet, hvor der også tydeligt lå affyrede patronhylstre på asfalten. 

De oplysninger bekræfter Fyns Politi torsdag formiddag på Twitter. 

- Det bekræftes, at der er blevet afgivet skud i Vollsmose onsdag aften. Der er flere anholdte i sagen, som nu efterforskes. Der er ingen tilskadekomne. Vi vil være til stede i området for at sikre tryghed og sikkerhed. Vidner efterlyses i relation til sagen, skriver politiet. 

Dette er en forenklet version af artiklen: Se den originale version