Anne husker det meste. Hun kan remse alle de piller op, hun får for sin Parkinsons, for hjertet og fordi hun med sin 76 år er oppe i årerne og med det følger skavanker.
(navnene på medicin…., lyder det hen over spisebordet hjemme i hendes hus.
Hun husker også det, der ikke er værd at huske. For hun samler egentlig helst på gode oplevelser. Det er det mest konstruktive, siger hun hurtigt, da jeg møder hende første gang.
Men hun kan altså ikke glemme den dag i sommeren 2022, hvor hun faldt på stengulvet i gangen ude af stand til at rejse sig op, men uden svar på hendes nødkald. Anne er ellers udstyret med en alarm på en rem, der er er spændt om hendes håndled, så hun kan aktivere alarmen, hvis hun er i knibe. Som ved et fald. Så skal beredskabet reagere og sende hjemmehjælpen.
- Det var frygteligt. Jeg lå der nok et par timer, fortæller hun.
Hun viser billeder på sin pårørendes mobiltelefon. Det var familien, der fandt hende og kørte hende til skadestuen, hvor hun var indlagt i to dage. Den blodfortyndende medicin, hun får, gjorde lægerne ekstra opmærksomme på at sikre sig, at hun ikke havde fået blødninger i hovedet.
På billederne, der er taget dagene efter, er begge øjne blå – nærmest sorte.
- På ortopædien, som I også fortalte i sidste uge, der ser det svært ud, og der arbejder vi altså benhårdt for at lykkes, siger Michael Dall.
Ringer til patienterne
Fra årsskiftet er arbejdet med at nedbringe de lange ventelister gået i gang, og det foregår for en stor dels vedkommende ved at tage kontakt til de borgere, der venter på en operation.
- Det er et meget systematisk arbejde med at få ringet til patienterne. Noget som vi jo egentlig har forsøgt tidligere, men det plejer ikke at virke. Det har noget at gøre med, at vores patienter, heldigvis da, er enormt loyale over for deres sygehus, og hvis man får et tilbud om at kunne komme til lidt hurtigere et andet sted i regionen, siger man normalt nej tak, siger Michael Dall og fortsætter:
- Men hvis man har ventet så længe, som man har nu, så er man ved at være moden til det.
Opkald overrasker
I forbindelse med coronapandemien har OUH haft sundhedsfagligt personale til at vaccinere mod covid-19. Men i øjeblikkket er der ikke mange vaccinationer, og derfor bruger man nu noget af det personale til at ringe patienter op, for blandt andet at tilbyde behandling på et andet offentligt sygehus i regionen eller i det private.
Men det har vist sig, at mange patienter på ventelisten til et ortopædkirurgisk indgreb ikke længere har behov for en operation.
Det betyder, at eksempelvis ventelisten på 112 uger til en knæoperation ikke er retvisende.
- Det var højest overraskende. Da vi ringede til en relativ stor population af ortopædkirurgiske patienter, viste det sig, at næsten 25 procent sagde nej tak. Det kan der være mange forskellige årsager til. Man synes måske, at man har det godt nok til, at man kan leve med det, men der var fakstisk også en hel del, der sagde; det har vi fået fikset. Det kan jo være via en sundhedsforsikring, eller fordi man har været skrevet op på et andet sygehus og fået operationen udført der, siger Michael Dall.
- Det er ærgerligt, at ventelisterne er misvisende, men det er i hvert fald ikke noget, vi var klar over, før vi begyndte at ringe på den måde her.
Kæmper for at nå en normalisering
Selvom OUH får hjælp fra det sundhedsfaglige personale på vaccinationscentrene til at ringe patienter op, og mange takker ja til at blive opereret andre steder end på OUH, vil der gå noget tid, inden man kommer i nærheden af behandlingsgarantien på fire uger på udredning og fire uger på behandling.
- Vi arbejder jo benhårdt på, at det kan blive normaliseret. Der er jo nogle områder, herunder ortopædkirurgien, der er det ikke realistisk at tro, at vi er helt på plads, når vi når frem til sommerferien. Men de øvrige områder, der prøver jeg at holde fast i, at vi nærmer os noget, der ser fornuftigt ud omkring sommerferien.
- Så kan det godt være, at det tager en lille smule længere tid med ortopædkirurgien, men vi skal i mål, fordi vi kan ikke leve med det her på patienternes vegne, siger Michael Dall.
Ifølge Statens Serum Institut oplever Danmark en stigning i antallet af dødsfald relateret til luftvejssygdomme. Men endnu er man ikke bekymret for udviklingen på OUH.