En kraftig blæst har ramt Fyn fra morgenstunden, og blæsevejret har fået Vejdirektoratet til at fraråde vindfølesomme køretøjer på de fynske broer.
Det oplyser Vejdirektoratet på Twitter.
Ind til klokken 14 frarådes kørsel med vindfølsomme køretøjer at passere Storebæltsbroen.
Ligeledes er der kraftig vind på Langelandsbroen og Den Ny Lillebæltsbro, hvor det forventes, at vinden aftager i løbet af aftenen.
Vindfølsomme køretøjer indbefatter køretøjer som lette lastbiler og personbiler med en campingvogn eller anhænger bagpå. Busser og varebiler kan også være vindfølsomme køretøjer.