Efterlyst 26-årig mand fra Odense fundet af cyklist

En 26-årig mand fra Odense blev onsdag aften efterlyst af Fyns Politi. Kort efter blev han fundet i nærheden af Niels Bohrs Allé.

Opdatering
Clock13. nov 2019, kl. 21:40
Den efterlyste Thomas Rasmus Nielsen er netop fundet af en borger, der kom cyklende på et stisystem i nærheden af Niels Bohrs Allé i Odense. Thomas har det efter omstændighederne godt, oplyser politiet.

Fyns Politi efterlyser 26-årige Thomas Rasmus Nielsen, der ved cirka 18-tiden er gået fra en institution på Munkehatten i det sydøstlige Odense.

- Thomas er tydeligt hjerneskadet, skriver Fyns Politi på Twitter.

Derudover beskrives han som 175 centimeter høj, spinkel af bygning og korthåret. 

Mørk striktrøje med hvidt mønster

Da han forlod institutionen onsdag aften, var han iført en mørk striktrøje med hvidt mønster foran, mørke bukser og grå sutsko, oplyser politiet.

Politiet har ikke offentliggjort noget billede i forbindelse med efterlysningen. 

Tror du, at du har set Thomas Rasmus Nielsen, eller har du oplysninger i sagen, kan du kontakte Fyns Politi på telefonnummer 114. 

FORSIDEN LIGE NU